Lyserød Lørdag i Vinderup

  • Dato5. oktober 2019
  • Tidspunkt08:00
  • StedVinderup
  • PrisGratis
  • ArrangørGl. Vinderup kommune

Lyserød Lørdag er et landsdækkende event under Støt Brysterne kampagnen, der indsamler penge til brystkræftsagen – dette initiativ støtter vi selvfølgelig også op om i Vinderup.

Frivillige og lokale erhvervsliv over hele landet går hvert år sammen om at trække i den lyserøde arbejdstrøje for at gøre Lyserød Lørdag til en stor landsdækkende lyserød fest. Lyserød Lørdag er altid den første lørdag i oktober – i år er det den 5. oktober.

Vinderup har været med til at markere Lyserød Lørdag i mange år. I byen bakker rigtig mange af de erhvervsdrivende/butikker op om eventet – nogle giver en del af salget, nogle har specielle lyserøde tilbud, bageren har hvert år et nyt lyserød tiltag, som han sælger i ugen op til og nogle holder på Facebook auktion over en bestemt vare, hvor hele overskuddet går ubeskåret til Lyserød Lørdag.

Sidste år var der i Sevel en flok tøser der arrangerede ”Babse-Banko” – det var en kæmpe succes. Årets Lyserøde Lørdag i Vinderup er endnu ikke planlagt i detaljer, så hold øje med Facebook-siden ”Lyserød Lørdag Vinderup”, hvor der løbende vil blive postet omkring planlægningen og arrangementerne i byen.

Udover ovenstående holder Kræftens Bekæmpelse også hvert år tombola på Lyserød Lørdag – her har byens butikker og virksomheder også giver flotte gevinster.

En af de helst store tilbagevendende begivenheder på Lyserød Lørdag er ”PINK WALK” – her går vi en tur rundt i byen og støtter den gode sag. Du kan vælge mellem en rute på 3 km og en på 6 km – alle kan være med. Efter gåturen er der stort kagebord bagt af fantastiske frivillige mennesker – kagebordet bliver større og større for hvert år og kreativiteten er stor og lyserød.

I 2019 lykkedes det i Gl. Vinderup kommune i fællesskab at samle 69.448 kr. ind som vi kunne sende videre til Kræftens Bekæmpelse – det er da sejt! Vil I være med til at gøre dette beløb endnu større i 2019? Så bak op om arrangementerne og følg med på Facebook: ”Lyserød Lørdag Vinderup”

Om vinderup.dk

Vinderup.dk er en fælles byportal etableret af borgerforeningen i Vinderup. Formålet er at give borgere og gæster et hurtigt overblik over alt det, der foregår i Vinderup. Vi gør byen attraktiv for alle, der bor her – og for nye tilflyttere. Velkommen til Vinderup.

Kontakt

Foreninger, virksomheder, butikker etc. kan alle blive en del af vinderup.dk og blandt andet få begivenheder af fælles interesse i kalenderen.

Henrik Christiansen
Tlf. 2284 2323